Ledelsesudvikling med forretningsmæssig effekt
Baggrund
Per Klingenberg har siden 1999 hjulpet en lang række virksomheder med at skabe bedre forretningsmæssige resultater. Det er sket gennem Executive Coaching forløb samt omfattende forretningsdrevne ledelsesudviklingsprogrammer forankret på direktionsniveau.
Gennem sin rådgivning af over 3.000 ledere, fra direktions- til mellemlederniveau, har Per etableret sig som en af Danmarks mest erfarne Executive Coaches. Han er anerkendt for sin forretningsmæssige indsigt, sin integritet og ikke mindst for sin evne til at gennemføre skræddersyet ledelsesudvikling, der skaber markant, målbar værdi.
Per er bl.a. uddannet psykolog, cand.pæd.psych., med speciale i organisatoriske forandringsprocesser. Han har siden 1985 beskæftiget sig med ledelse og udvikling af organisationer. Først gennem egen karriere på virksomhedslederniveau og siden 1999 i regi af egen virksomhed, Klingenberg Consult.
Ekspertise
-
Disse individuelle samtaleforløb tilbyder ledere et fortroligt rum, hvor de kan drøfte emner af både personlig og professionel relevans.
En sådan sparring med en uafhængig og erfaren samtalepartner, der besidder solid erhvervspsykologisk kompetence, er ikke kun indsigtsgivende og inspirerende. Den har oftest en betydelig positiv indvirkning på lederens udvikling og præstationer.
-
I disse forløb defineres den ledelsesmæssige adfærd, der er nødvendig for, at organisationen kan realisere sine forretningsmæssige målsætninger på et givent område. Efter en systematisk afdækning af den aktuelle tilstand gennemfører Per Klingenberg, i tæt samarbejde med organisationen, aktiviteter, der skaber den nødvendige udvikling.
Udviklingsforløbene er kendetegnet ved, at de
Tager udgangspunkt i virksomhedens forretningsmæssige målsætninger og aktuelle udgangspunkt for at realisere dem
Er funderet i erhvervspsykologisk viden, forretningsmæssig forståelse og stor erfaring med, hvad der virker i praksis
Har dokumenteret, signifikant forretningsmæssig effekt.
-
Baseret på hans mangeårige erfaring med forretningsdrevet ledelsesudvikling har Per Klingenberg forestået udviklingen af det webbaserede analyseværktøj eFFECT.
Med eFFECT er det muligt at kortlægge sammenhængene mellem ledelsesadfærd, forretningsmæssige præstationer og medarbejdertilfredshed i en organisation.
Derved kan effektiv ledelse i organisationen beskrives kvantitativt, og lederes og ledergruppers aktuelle adfærd kan evalueres i relation hertil. På det grundlag kan centrale indsatsområder identificeres og udviklingen på disse måles.